De fleste vil gerne hjælpe. Mange er bare bange for at sige det forkerte. Derfor bliver den sørgende tit mødt af tavshed, hurtige “sig til, hvis jeg kan hjælpe med noget” – og så forsvinder de.
Sorg skal ikke fikses. Den skal rummes. Her er konkrete råd til dem, der gerne vil hjælpe – og til dig, der sørger.
Til venner og kolleger: det, der virker
Sig noget.
Du kan ikke gøre personen mere ked af det, end sorgen allerede har gjort. En klodset sætning er bedre end at krydse gaden. “Jeg har hørt det”. “Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige”. “Jeg tænker på dig” er nok.
Gør noget konkret.
“Sig til” kræver overskud, som den sørgende ofte ikke har. Sig i stedet:
– “Jeg stiller en lasagne uden for døren i aften kl. 18.”
– “Skal vi gå en tur torsdag, eller skal jeg bare handle ind?”
– “Jeg kan køre dig til kirkegården søndag.”
Bliv ved.
De første uger kommer der blomster og beskeder. Efter to måneder er det stille. Det er dér, det betyder mest at skrive: “Jeg tænker stadig på dig/jer.”
Nævn den afdøde
Mange tør ikke sige navnet. For den, der sørger, er navnet ofte en gave.
Hold igen med råd og floskler.
Undgå “tiden læger”, “han havde et langt liv” og “du skal videre”. Lyt mere, end du taler.
Tål et nej.
Hvis de ikke vil ses i dag, så spørg igen om 14 dage. Det er ikke personligt.
Til dig, der sørger: du må gerne styre det
Du skylder ikke nogen hele historien. Du må gerne sige:
– “Tak fordi du spørger. I dag har jeg bare brug for at tale om noget andet.”
– “Det hjælper, hvis du nævner hende. Du behøver ikke finde de rigtige ord.”
– “Jeg kan ikke overskue gæster, men en sms betyder noget.”
Det letter både dig og dem omkring dig.
Skal man altid tale åbent om sorgen?
Nej. Åbenhed er en hjælp, når den er valgt. Den kan også blive en byrde.
Fordele ved at tale
– Andre ved, hvorfor du er stille, træt eller væk
– Du slipper for at lade som ingenting
– Nogen kan træde til praktisk
– Den afdøde får lov at fylde i samtalen
Ulemper ved at tale
– Du kan blive “den, der har mistet” på alle møder
– Nogle vil trøste, før de lytter
– Fortrolighed kan sprede sig, hvis den ikke holdes
– Du kan blive træt af at fortælle den samme historie
En mellemvej er at vælge *én eller to* personer, du kan være ærlig over for – og holde det kort over for resten.
Sorg på arbejdet: dele eller ikke dele?
Arbejdet kan være et anker. Det kan også være det sted, hvor man skal fungere, mens man indeni er i stykker.
Fordele ved at fortælle kolleger
– De undgår at træde forkert
– Chefen kan give fleksibilitet
– Nogle kolleger bliver en uventet støtte
Ulemper
– Arbejdet ophører med at være et fristed
– Ikke alle kolleger er trygge at betro sig til
– Det kan følge dig i lang tid, også når du helst vil være “bare dig” igen
– Kun få danske arbejdspladser har en egentlig sorgpolitik
En praktisk model:
1. Fortæl chefen eller nærmeste leder det nødvendige – så rammerne kan tilpasses.
2. Fortæl én kollega, du stoler på, lidt mere.
3. Lad resten få en kort, fælles besked, hvis det føles rigtigt: “Jeg har mistet min far. Jeg er glad for at være her. Jeg siger til, hvis jeg har brug for noget.”
Du behøver ikke græde på kontoret for at være ærlig. Og du behøver ikke være ærlig for at have ret til at have det svært.
Hvis du ikke har venner eller kolleger
Det er mere almindeligt, end man tror – især hvis den afdøde var netværket. En ægtefælle, en forælder, den ven man altid ringede til.
Så er støtten ikke “de, der allerede er der”. Den skal hentes et andet sted:
– Sorglinjen hos Det Nationale Sorgcenter – telefon og chat
– Sorgcaféer og kirkens sorggrupper – man behøver ikke være kirkelig
– Lægen, som kan henvise til psykolog
– En nabo, en træner, en frivillig – små relationer tæller
– En skriftlig nyhedsmail til bekendte, så du ikke skal fortælle det 20 gange
– Professionel samtale, hvis der slet ikke er nogen at læne sig op ad
At være alene i sorgen er ikke det samme som at skulle klare det alene.
Tre sætninger, der næsten altid er gode
Til den, der vil hjælpe:
“Jeg tænker på dig. Jeg kan komme forbi onsdag med mad – eller lade være. Hvad er mindst svært?”
Til den, der sørger:
“Jeg har mistet. Jeg ved ikke altid, hvad jeg har brug for. Tak fordi du bliver.”
Til kollegaen:
“Jeg er her. Jeg spørger ikke hver dag. Men jeg ser dig.”
Vi møder både dem, der har et stort netværk – og dem, der står meget alene efter afskeden. Begge dele er menneskeligt. Ingen af delene skal bæres i stilhed, hvis det gør ondt.
Læs også:
– Sorg efter begravelsen
Ring til os på 48 26 06 76
Rosendahls Begravelsesforretning