FAQ – ofte stillede spørgsmål

1. Hvor hurtigt skal jeg kontakte en bedemand?

Der er som hovedregel ingen grænse for, hvor hurtigt bedemanden skal kontaktes, ligesom det ikke er et lovkrav, at en bedemand skal varetage begravelser og bisættelser.

Vi anbefaler dog, at du kontakter os så hurtigt som muligt, så vi kan støtte dig i den svære tid og hjælpe dig med alt det praktiske.

Hvis afdøde er i hjemmet eller på plejehjemmet, skal vedkommende hentes indenfor 24-48 timer.

2. Hjælper I ved dødsfald uden for jeres område?

Vi er også behjælpelige med dødsfald uden for vores område. Vi varetager oftest begravelser og bisættelser i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, men vi får også mange anbefalinger. I disse tilfælde varetager vi begravelser og bisættelser på hele Sjælland.

3. Hvilke dokumenter skal jeg give til bedemanden?

Du skal give afdødes sygesikringsbevis eller andet bevis med CPR-nummer. Ved første samtale vil vi gennemgå det hele, og vi sørger for at orientere om alt, der skal tages stilling til.

Ønskes det at afdøde skal iklædes eget tøj må du også gerne medbringe det.

4. Hvad koster en begravelse?

Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000 men prisen varierer, afhængig af de konkrete ønsker, afdøde eller afdødes familie har til begravelsen. Vi udarbejder altid indledningsvis et prisoverslag på begravelsens samlede omkostninger.

Se her vores priseksempler

5. Hvem betaler for begravelsen?

Den der bestiller begravelsen, hæfter for udgifterne. Hvis afdøde efterlader sig et dødsbo, bliver udgifterne normalt refunderet herfra. Det er i dag også muligt at få alle udgifter betalt fra afdødes konto, selv om den er låst for andre udbetalinger.

I visse situationer tilbyder staten økonomisk støtte til betalingen af udgifterne. Et krav for at kunne opnå støtte er, at den afdøde havde ret til dansk sygesikring, samt at afdødes dødsbo er blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Størrelsen af støtten, afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og eventuelt den efterladte ægtefælles formue.

6. Hvordan søger man begravelseshjælp?

Det er normalt bedemanden der søger om begravelseshjælp.

Du kan også selv ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk. Vi hjælper dig gerne med at ansøge begravelseshjælp. Ønsker du dette skal du blot underskrive en fuldmagt om, at vi varetager ansøgning af begravelseshjælpen.

7. Hvor lang tid tager en begravelse/bisættelse?

Højtideligheden i kapellet eller kirken tager typisk omkring 30 minutter. Efterfølgende siges det sidste farvel. Enten ved rustvognen, der kører kisten til kremering eller på kirkegården, når kisten skal sænkes i jorden.

8. Udsmykning af kirke eller kapel?

Udsmykning af kirke

Udsmykning af kirken eller kapellet ligger ofte de pårørende på sinde. Det er som regel blomster der bruges som pynt, men har du andre ønsker, så skal det aftales med præst og kirketjener. Nogle har planlagt deres egen begravelse eller bisættelse i detaljer, mens andre slet ikke har nogen ønsker. Hvis afdøde ikke har ønsket noget specifikt, er det op til de pårørende at beslutte om der eventuelt skal udsmykning til.

Hvad må du i kirken?

Kirken tillader næsten altid en lille blomst i en vase ved indgangen til stolerækken. Herudover er det muligt at få tilladelse til alterbuketter eller særlige blomsterarrangementer. Ofte bliver de blomster der bliver taget med til bisættelsen eller begravelsen lagt rundt om kisten, eller i forlængelse af kisten. Deltagerne ved højtiden afleverer blomster til bedemanden eller kirketjeneren. De sørger så for at udsmykke kirken med de afleverede blomster.

Udsmykning af kapel

Hvis højtideligheden afholdes i kapellet er der næsten ingen grænser for hvordan I kan pynte op, så længe det hele kan tages med efter højtideligheden. I kan tage salmer eller jeres egen musik med. I kan også få en til at komme og spille på det klaver der ofte står i kapellet. I kan pynte op med masser af lys, eller forskellige blomsterarrangementer. Rosendahls Begravelsesforretning har kontakt til forskellige blomsterhandlere og blomsterbindere, som kan være behjælpelige med at lave netop den udsmykning du ønsker.

9. Hvor længe må jeg vente med at afholde begravelse?

Hovedreglen er, at højtiden skal finde sted indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden at der skal søges om udsættelse. Skal begravelsen eller bisættelsen afholdes mere end 14 dage efter dødsfaldet, kan bedemanden søge embedslægen om tilladelse.

10. Hvor bliver man begravet, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?

Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, findes der kapeller, hvor højtideligheden kan afholdes. Her kan ceremonien både foregå med eller uden en præst og der er flere muligheder end i kirken.

Man kan godt blive begravet på danske kirkegårde, selvom man ikke er medlem af Folkekirken.

11. Skal jeg kontakte skifteretten?

Når et dødsfald er sket, vil Skifteretten automatisk kontakte dig - op til 14 dage efter, dødsfaldet er sket.
Du behøver derfor ikke foretage dig noget, og kan derfor blot vente på du bliver kontaktet.

12. Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Det de to har til fælles, er selve højtideligheden. Forskellen er, at ved en bisættelse køres kisten med afdøde til kremering, med en efterfølgende nedsættelse af urnen. Ved en begravelse sænkes kisten med afdøde ned i graven umiddelbart efter højtideligheden.

13. Kan jeg planlægge min egen begravelse?

Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vi hjælper dig gerne.

Mange vælger at udfylde “Min Sidste Vilje”. Udfylder du ”Min sidste vilje”, gør du tiden efter din bortgang nemmere for dine efterladte, da de ikke behøver tage stilling til, hvad du måtte ønske, og samtidig får du den begravelse du ønsker.

14. Er der frit kirkevalg?

Nej. Afdøde skal have et tilhørsforhold til den kirke, hvor højtideligheden skal afholdes, og man kan derfor ikke frit vælge kirke.

Kirken skal godkende tilhørsforholdet, ligesom højtideligheden som udgangspunkt skal foregå i en kirke i afdødes bopælssogn.

15. Må man spille andet musik i kirken end salmer?

Alt hvad der er relateret til ceremonien i kirken, skal aftales med præsten. Hvis det er et ønske, at der synges eller spilles et stykke musik, der har særlig stor betydning for afdøde eller de pårørende, aftales dette med præsten.

16. Er der forskel på en begravelseskiste og en kremeringskiste?

Det er der ja. Låget på en begravelseskiste er som regel rundet og forstærket, da den skal kunne holde til vægten fra jorden. Kisten til begravelse er som regel produceret i træ, mens en kremeringskiste er produceret i MDF plade. Se her vores kister.

17. Findes der bæredygtige begravelser?

Ja. Man kan i dag blive begravet i bæredygtige kister og urner. Derudover findes der over hele landet skovkirkegårde.

I Nordsjælland kan man få en skovbegravelse på Esromgaard Skovbegravelsesplads og Høsterkøb Kirkegård, ligesom en del af kirkegården er indrettet som skovbegravelsespladser på Farum Kirkegård, Mariebjerg Kirkegård i Gentofte og Lyngby Parkkirkegård.