Dødsfald
Når nogen dør, kan det være svært at fokusere på alt det praktiske. Der er mange ting at tænke på f.eks. begravelsen. Rosendahls Begravelse hjælper dig med at tage hånd om hele forløbet i den svære tid, og vi træffes hele døgnet på 48 26 06 76.
Selve proceduren ved et dødsfald kan være svær at overskue, og vi har derfor lavet en kort gennemgang på tre trin;
01 . Dødsfaldet (Denne side)
02 . Samtalen
03 . Højtideligheden
Udfærdigelse af dødsattest
Det første, der sker efter et dødsfald, er udfærdigelsen af en dødsattest. Ved dødsfald i hjemmet sørger ambulancepersonale, læge, og evt. politiet, for at udfylde dødsattesten. Hvis dødsfaldet indtræffer på hospice, plejehjem eller sygehus udfærdiges dødsattesten ofte af den tilknyttede læge.
Dødsattesten skal bruges ved anmeldelse af dødsfaldet til relevante myndigheder.
Anmeldelse af dødsfaldet
Dødsfaldet skal anmeldes til præsten/kirkekontoret i afdødes bopælssogn, også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Vi hjælper med at udfærdige dødsanmeldelsen og sørger for at aflevere den til kirkekontoret.
Anmeldelse af dødsfald
I forbindelse med anmeldelse af dødsfaldet medbringes, så vidt det er muligt, afdødes personlige papirer:
Sygesikringsbevis
Dåbs- eller fødselsattest
Evt. skøde på gravsted
Vielsesattest
Evt. ægtefælles sygesikringsbevis og dåbsattest
Har du særlige ønsker til hvilket tøj afdøde skal iklædes hjælper vi gerne med iklædning. Ønsker du ikke afdøde iklædt sit eget tøj sørger vi gerne for ligskjorte.
Rosendahls Begravelse står altid klar til at hjælpe dig med de praktiske ting i forbindelse med dødsfald, og vi træffes døgnet rundt.
Vejledning til pårørende ved dødsfald
I en sorgfuld tid kan det være svært at huske det hele. Vi har derfor lavet en vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald. Vejledningen giver et let overblik over de mange overvejelser, der er i forbindelse med et dødsfald.
Kontakt Rosendahls Begravelse, din bedemand, for at høre mere
Sidder du inde med spørgsmål som ”Hvad koster en bedemand?” eller ”Hvor lang tid tager det at arrangere en begravelse?” – så skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med at få overblikket over de forskellige muligheder.
Hvis du er interesseret i at høre mere om Min sidste vilje, kan vi også informere om dette.
Ring til vores begravelsesforretning på telefon 48 26 06 76 eller send en e-mail til info@rosendahls-begravelse.dk.
Henvendelser besvares inden for 1 time i normal åbningstid.