Rosendahls Begravelsesforretning har eksisteret i 25 år. Geografisk dækker vi områderne Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Vores ekspertise er klassiske begravelser og bisættelser fra kirker og kapeller, gerne med et personligt touch. Det touch, der fortæller om den afdødes kvaliteter og imødekommer de efterladtes behov for et smukt, mindeværdigt og respektfuldt farvel.

Vi er her, for at du kan finde den rette løsning. Den løsning, der passer bedst til dig og familien, når i skal sige et sidste farvel til en nærtstående. Når først begravelsen eller bisættelsen er foretaget, kan det ikke gøres om. Det er derfor vigtigt, at du bagefter stå med følelsen af, at det blev gjort rigtigt og respektfuldt. Vi arbejder professionelt og giver dig fuld valuta for pengene.

Som en veletableret begravelsesforretning i Nordsjælland og København forestår vi årligt mere end 200 begravelser og bisættelser. Vi har en klar strategi om at være branchens foretrukne valg, når der skal tages mindeværdigt og respektfuldt afsked med en pårørende.