En samtale om døden er målet.
Der er mange der forsøger at få danskerne til at tale om døden i øjeblikket. Det er der en god grund til. Døden rammer os alle på et tidspunkt, men mere end halvdelen af os har ikke forholdt os til når det sker.
Det betyder at familien ikke ved hvad de skal gøre i situationen. Så udover at stå med sorgen har de nu også en lang række praktiske udfordringer. Det er selvfølgelig bedst at tage kontakt til en bedemand, som ved hvad der er muligt og almindeligt, men det er ikke det samme som at vide hvad afdøde ønskede.
Hvornår skal vi tale om døden?
Så hurtigt som muligt. Når tanken melder sig hos dig, at du en dag skal dø, så er det tid til at tage samtalen med din familie. Du bør skrive så meget ned som muligt, så familien har noget at forholde sig til i situationen.
Hvad skal jeg skrive ned?
Der er en række almindelige valg der skal træffes. I Danmark er der 2 fomer for afsked. En begravelse, hvor kisten sænkes i jorden. Og en bisættelse, hvor kisten kremeres, og resterne sættes i jorden i en urne. Der er tale om at udvide mulighederne, men i skrivende stund (2026) er det ikke sket endnu.
Du kan altså vælge typen af kiste og typen af urne.
- Om det skal være en fællesgrav, eller et eget gravsted. Eller måske askespredning over havet.
- Om der skal laves dødsannonce.
- Om der skal synges bestemte sange eller salmer til højtideligheden.
- Om der skal spilles noget bestemt musik.
- Om der skal være blomster på kisten, eller noget helt andet.
- Om folk skal samles til mindesamvær bagefter.
- Om noget af arven skal gå til velgørende formål, eller det hele skal fordeles i familien.
- Og mange andre valg, som du først opdager når du får tænkt over det.
Du kan også bare lade være, og lade familien sidde tilbage med udfordringerne.
Hvorfor skal vi tale om døden?
Der er mange gode grunde. Men den vigtigste er nok for at få fred med sig selv og sin familie.
Når vi taler om døden får vi mulighed for at tale om og udtrykke vores kærlighed til hinanden i familien. Vi får mulighed for at udtrykke vores ønsker og tale med de andre om, hvad det betyder både for den der er centrum for samtalen, og dem der vil stå med savnet bagefter. Nogle vil vælge den nemmeste løsning, mens andre vil vælge at vise den afdøde respekt gennem en festligholdelse af deres liv. Som eksepmel kan nævnes at en del ældre generationer fra omkring 2. verdenskrig, helst ikke vil gøre noget stort postyr ud af deres begravelse. Senere generationer har mere mod på at fejre det levede liv. Så her kan der både være gravøl efter højtideligheden og fest når asken skal spredes senere.
Hvor foregår samtalen?
Som udgangspunkt kan samtalen tages på alle tider og i alle sammenhænge. Men det er som regel bedre at lave en aftale med familien om, at alle skriver deres egne ønsker ned. Så tager man en runde, hvor man skiftes til at læse op og tale om de enkelte familiemedlemmers ønsker.
I det offentlige rum er der også en del steder man forsøger at tage samtalen. Start dialogen er et af de steder hvor du kan få inspiration til samtalen. Her får du 6 gode grunde til at tale om døden: Du undgår splid og tvivl. Du undgår uafklarede spørgsmål. Du sikrer dit eftermæle. Du lærer dine nærmeste bedre at kende. Du får ro i maven. Du gør processen efter døden nemmere.
Hvor taler man ellers om døden?
På DR har der igennem et stykke tid været fokus på at tale om at dø. Her finder du artikler om barnets syn på samtalen om døden. Blandt andet synes 1 ud af 5 børn at voksne generelt taler for lidt om det at dø. Resten er enten ligeglade, eller synes de får talt nok om det.
Her får du også en bedemands syn på hvad døden er for en størrelse. Og alle de spørgsmål en bedemand eller bededame får når de møder børn og unge dr aldrig har fået talt med deres familie om døden.
I den anden ende tales der om testamenter. Det er ofte dem der er i livets sidste fase, der tænker på hvad de efterlader. Det kan være alt fra penge til oplevelser. En bog eller en videodagbog til familien. Det kan også være en stor fest efter mexicanske traditioner, hvor man fejrer både livet og døden.
Når døden står for døren
Hvis man allerede ved at døden er tæt på, fordi man er uhelbredeligt syg, kan man vælge at inddrage familien i den sidste tid.
Spørgsmål som: Hvad vil du spise og drikke, eller: Hvilken musik vil du høre, blive mere væsentlige til sidst.
Tal med den døeende. Også selvom de ikke ser ud til at kunne høre jer.
Inddrag børnene, så meget som muligt.
Find ud af hvor døden skal ske. Mange ønsker at dø hjemme, men for nogle er det for ensomt, så de vil måske hellere på et hospital, hospice eller en rehabillitering.
Til sidst skal I aftale om man skal forsøge genoplivning, eller smertedækning sammen med lægen der tilser den døende.
Når døden er indtruffet.
Så snart døden er indtruffet i hjemmet, kan man tage kontakt til en bedemand. Hun eller han må først hente afdøde når der er lavet dødsattest. Der skal gå 6 timer fra dødstidspunktet, før lægen kan lave attesten. Herefter køres afdøde til et kølerum, hvor de står indtil bisættelsen eller begravelsen. Der er mange andre opgaver som de pårørende skal tage sig af, men det orienterer bvedemanden dem om.