Blomster er for mange det synlige sprog, når ordene falder kort. Alligevel er det et af de valg, der kan fylde unødigt meget: Hvilke farver? Hvor store? Skal der overhovedet være blomster? Og hvad hvis I ikke er enige?
Der findes ikke ét rigtigt svar. Der findes det, der passer til den, I har mistet – og til jer.
Skal der være blomster til en bisættelse?
Nej. Det er ikke et krav.
Mange vælger alligevel en kistepynt, fordi den giver kisten et roligt og personligt præg i kirken eller kapellet. Andre nøjes med en enkelt buket. Nogle frabeder sig blomster helt.
Tanken betyder mere end prisen. En lille havebuket kan rumme lige så meget kærlighed som en stor dekoration.
Tre veje at vælge imellem
Det traditionelle
Hvide roser, liljer, fresia eller iris. Rolige farver, klassisk kistepynt fra de nærmeste og kranse eller bårebuketter fra øvrige gæster. Det er trygt, genkendeligt og passer i de fleste kirker.
Det enkle
En slank kistepynt, sæsonens grene, lidt grønt og få blomster. Det kan være smukkere end et stort arrangement – og det letter både rummet og budgettet.
Det personlige
Afdødes yndlingsblomster. Solsikker, hvis det var personen. Lavendel fra haven. En krans af vilde blomster om sommeren. Et bånd i klubfarver. Børnetegninger lagt ved siden af. Det vigtigste er, at det ligner livet, der er levet.
Hvad betyder noget i kirken og kapellet?
I kirken står kisten typisk foran, og kistepynten er det, øjet falder på. Øvrige buketter og kranse stilles ofte langs midtergangen eller ved kisten.
Et par praktiske hensyn:
– Spørg kirketjener eller bedemand, hvor meget der er plads til.
– Dannebrog på kisten må ikke dækkes af blomster.
– I et lille kapel kan for mange kranse fylde rummet unødigt.
– Sæsonblomster er ofte friskere og lettere at skaffe. Det gør også prisen billigere.
Kistepynten følger som regel kisten videre – ved bisættelse typisk med til krematoriet. De øvrige blomster bliver tilbage.
I stedet for blomster
Flere familier skriver i dødsannoncen: *“I stedet for blomster ønskes et bidrag til …”*
Det kan være:
– En patientforening, som betød noget, f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen eller Alzheimerforeningen
– Hospice, hvor den sidste tid blev tilbragt
– En forening, afdøde selv støttede
– En indsamling til efterladte børn, hvis den afdøde døde ung
Det sidste kan formuleres diskret, f.eks.:
“I stedet for blomster kan I tænke på børnene. Bidrag kan indbetales til …”
Det er ikke koldt. Det er at lade afskeden gøre gavn, når blomsterne alligevel visner efter få dage. I kan også kombinere: en enkel kistepynt fra familien – og donation fra gæsterne.
Andre muligheder:
– En potteplante til gravstedet i stedet for afskårne blomster
– Et træ eller en busk plantet senere
– Et bidrag til mindesammenkomsten, hvis økonomien er presset
Hvis familien ikke er enige
Det er almindeligt. Den ene vil have masser af farve. Den anden vil have hvid ro. En tredje vil slet ikke bruge penge på noget, der visner.
I behøver ikke alle være enige om alt. En god tommelfingerregel:
– Kistepynten beslutter de nærmeste – ofte ægtefælle og børn sammen.
– Øvrige blomster kan hver gæst selv vælge, medmindre I frabeder jer dem.
– Donation i stedet for blomster bør stå tydeligt i annoncen, så gæsterne ikke kommer i tvivl.
Hvis I sidder fast, så skil valget ad: én beslutter kistepynten, en anden vælger farverne til kirken, og ønsket om donation skrives ind som et fælles kompromis. Bedemanden kan også vise billeder, så samtalen bliver konkret i stedet for principiel.
Må man tage blomster med fra haven?
Ja. Mange gør det, og det kan være det mest personlige valg af alle. Roser, syren, æbleblomst, hortensia eller bare afdødes yndlingsblomst.
Gode råd:
– Bind dem løst, så de kan ligge stabilt.
– Undgå jord, insekter og meget våde stilke på kisten.
– Sig det til bedemanden i god tid, så der ikke også bliver bestilt en stor kistepynt oveni.
– Om vinteren kan gran, kristtorn og tørrede blomster være smukkere end dyre, importerede roser.
Hvor skal blomsterne hen bagefter?
Det aftales bedst på forhånd.
– Ved gravsted lægges de fleste buketter og kranse på graven. Kirkegården fjerner dem, når de er visne.
– Ved fællesgrav eller anonym plæne må blomster ofte ikke lægges ude på plænen. De lægges typisk på kirkegårdens kranseplads.
– Ved askespredning lægges de ofte ved kirke eller kapel.
– Ved skovbegravelse må der som regel ikke efterlades buketter ude i skovbunden.
– Nogle vil gerne have blomsterne med hjem i haven. Det kan bedemanden hjælpe med.
Kistepynten følger som nævnt ofte kisten og kommer derfor sjældent med ud på gravstedet.
En rolig måde at beslutte det på
Spørg jer selv:
1. Hvad holdt den afdøde af?
2. Skal rummet være fyldt – eller stille?
3. Skal gæsterne komme med blomster, eller kan pengene gøre mere gavn et andet sted?
Derefter er det nok. Blomsterne skal ikke bære hele afskeden. De skal bare være der på den måde, der føles rigtig for jer.
Hos Hjertebegravelse hjælper vi med at bestille kistepynt, tale med blomsterbinderen og skrive ønsket om donation ind i annoncen, hvis I vil det. I behøver ikke kunne det hele selv.
Ring til os på 72 24 72 00.
Vi er her for jer.
Hjertebegravelse