Bedemand Vangede
Rosendahls Begravelse


Lokal Bedemand i Vangede

Har du brug for en bedemand i Vangede, er du kommet til det rette sted.
De faguddannede og imødekommende bedemænd hos Rosendahls Begravelsesforretning har mange års erfaring, og vi støtter i den svære tid.
Vi kan hjælpe, hvis du skal stå for planlægningen af en pårørendes bortgang. Men vi hjælper også gerne, hvis det er din egen begravelse, du gerne vil planlægge.

En smuk afsked er et godt minde, og vi har i årevis skabt gode minder for pårørende i Vangede.
Prismæssigt er vi konkurrencedygtige, uden vi dermed går på kompromis med den høje service, vi er kendt for.
Vi træffes hele døgnet på telefon 48 26 06 76.

Rosendahls bedemandsforrretning i Vangede

Rosendahls Begravelsesforretning er en familieejet bedemandsforretning, hvor vi vægter den personlige tilgang højt. Derfor er vores bedemænd også alle lokalkendt. Vi har derfor det rette grundlag til at rådgive dig grundigt – også hvis det for eksempel handler om at finde et sted til afholdelse af en efterfølgende mindestund.
Vores bedemand i Vangede kender områdets præster og øvrige kirkepersonale, som vi har et godt samarbejde med.

Vi er kun et opkald væk

At miste en nær pårørende er forfærdeligt for de fleste. Og nogle har ikke mange at læne sig op ad i den svære tid. I Rosendahls Begravelsesforretning er vi altid kun et opkald væk, og vi er uddannede til at støtte dig i din sorg.
Og hvis du måtte få behov for psykologisk bistand til at håndtere din sorg, hjælper vi dig gerne med at finde den rette person at tale med.

Vi står for det praktiske

Der er mange beslutninger, der skal træffes efter et dødsfald. Måske har afdøde efterladt en sidste vilje, du kan læne dig og ad. Men er det ikke tilfældet, er det de nærmeste pårørende, der skal træffe de tunge beslutninger.
Vores bedemand i Vangede præsenterer de forskellige muligheder for dig, så du er klædt på til at træffe de rette valg. For de kan jo ikke gøres om efterfølgende.

 

Bedemand Vangede - Rosendahls Begravelse  Vangede kirke

Vi vil bl.a. gennemgå følgende i samtalen med dig:

Ønskede afdøde begravelse eller bisættelse?
– Skal afskeden foregå i en kirke, et kapel, i den fri natur eller andet?
Skal der være musik til højtideligheden?
– Skal der indrykkes en dødsannonce?
– Skal der ansøges om begravelseshjælp?
Skal kisten og kirken pyntes med blomster?
– Ønskes der gravsten?
Og vi tager os selvfølgelig også af udfyldelse af dokumenter, rustvognskørsel, iklædning og meget mere.

Vores priser er rimelige

Vi tilbyder begravelser i alle prisklasser og fælles for dem alle er, at de er smukke og mindeværdige.
Uanset hvordan du forestiller dig, begravelsen skal foregå, går vi ikke på kompromis med vores høje service og nærværet, der kendetegner vores forretning.
Se her et par priseksempler

Din bedemand i Vangede træffes hele døgnet

Din bedemand i Vangede sidder klar til at betjene dig hele døgnet på 72 24 72 00.
Uanset tidspunkt på døgnet eller dag på ugen, er du velkommen til at kontakte os.

Vangede Kirkes historie

Frem til 1931 hørte borgere i Vangede til i Gentofte Kirke. I 1918 besluttede menighedsrådet, som følge af den stadig voksende menighed, at erhverve en villa på daværende Vangedevej.

Stueetagen i villaen blev indrettet til kirkesal, og den nyudnævnte præst fik bolig på ejendommens førstesal.
Især grundet en stor indsats fra Vangedepræsten blev det i 1925 muligt for menighedsrådet at købe nogle tomme skolebygninger, der lå på Vangede Bygade.

Her fik man lov til at indrette kirke i den tidligere badebygning, mens menighedshus og præstebolig blev indrettet i de gamle skolebygninger.
I foråret 1926 blev den første egentlige Vangede Kirke indviet af biskop Ostenfeld, i de første 5 år dog som anneksordning til Gentofte Kirke.
Læs her mere om Vangede Kirke

Rosendahls Begravelsesforretning har døgnåbent og kan kontaktes på

tlf. 48 26 06 76

FAQ – ofte stillede spørgsmål til bedemanden

Hvad gør man ved dødsfald?

Ved dødsfald skal man som pårørende stå for en masse ting samtidigt. Derfor benytter mange pårørende en bedemand som støtte til at få klaret en del praktiske ærinder, og som rådgiver i processen. Hvis du vil vide mere om hvad der sker kan du se denne video

Hvor hurtigt skal jeg kontakte en bedemand?

Der er som hovedregel ingen grænse for, hvor hurtigt bedemanden skal kontaktes, ligesom det ikke er et lovkrav, at en bedemand skal varetage begravelser og bisættelser.

Vi anbefaler dog, at du kontakter os så hurtigt som muligt, så vi kan støtte dig i den svære tid og hjælpe dig med alt det praktiske.

Hvis afdøde er i hjemmet eller på plejehjemmet, skal vedkommende hentes indenfor 24-48 timer.

Hjælper I ved dødsfald uden for jeres område?

Vi er også behjælpelige med dødsfald uden for vores område. Vi varetager oftest begravelser og bisættelser i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, men vi får også mange anbefalinger. I disse tilfælde varetager vi begravelser og bisættelser på hele Sjælland.

Hvilke dokumenter skal jeg give til bedemanden?
Du skal give afdødes sygesikringsbevis eller andet bevis med CPR-nummer. Ved første samtale vil vi gennemgå det hele, og vi sørger for at orientere om alt, der skal tages stilling til.
Ønskes det at afdøde skal iklædes eget tøj må du også gerne medbringe det.
Hvad koster en begravelse? Hvad koster en bisættelse?

Prisen på en begravelse eller en bisættelse afhænger af den afdødes og de pårørendes ønsker til afskeden. Få et prisoverslag her. Der er ofte forskel på begravelse prise og bisættelse pris.

Hvis afdøde var medlem af folkekirken, er det gratis at benytte kirken med præst, organist, korsanger og kirketjener. Brug af kirken er allerede betalt over kirkeskatten.

Hvis du er i tvivl om hvad bedemand pris indeholder, så læs mere her om prisen hos Rosendahls Begravelsesforretning.

Prisen på en begravelse starter normalt omkring kr. 12-13.000 men prisen varierer, afhængig af de konkrete ønsker

Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Det de to har til fælles, er selve højtideligheden. Forskellen er, at ved en bisættelse køres kisten med afdøde til kremering, med en efterfølgende nedsættelse af urnen. Ved en begravelse sænkes kisten med afdøde ned i graven umiddelbart efter højtideligheden.

Er der forskel på en begravelseskiste og en kremeringskiste?

Det er der ja. Låget på en begravelseskiste er som regel rundet og forstærket, da den skal kunne holde til vægten fra jorden. Kisten til begravelse er som regel produceret i træ, mens en kremeringskiste er produceret i MDF plade. Se her vores kister.

Hvem betaler for begravelsen?
Den der bestiller begravelsen, hæfter for udgifterne. Hvis afdøde efterlader sig et dødsbo, bliver udgifterne normalt refunderet herfra. Det er i dag også muligt at få alle udgifter betalt fra afdødes konto, selv om den er låst for andre udbetalinger.
I visse situationer tilbyder staten økonomisk støtte til betalingen af udgifterne. Et krav for at kunne opnå støtte er, at den afdøde havde ret til dansk sygesikring, samt at afdødes dødsbo er blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Størrelsen af støtten, afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og eventuelt den efterladte ægtefælles formue.
Hvor længe må jeg vente med at afholde begravelse?

Hovedreglen er, at højtiden skal finde sted indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden at der skal søges om udsættelse. Skal begravelsen eller bisættelsen afholdes mere end 14 dage efter dødsfaldet, kan bedemanden søge embedslægen om tilladelse.

Er der frit kirkevalg?

Nej. Afdøde skal have et tilhørsforhold til den kirke, hvor højtideligheden skal afholdes, og man kan derfor ikke frit vælge kirke.

Kirken skal godkende tilhørsforholdet, ligesom højtideligheden som udgangspunkt skal foregå i en kirke i afdødes bopælssogn.

Hvor lang tid tager en begravelse/bisættelse?
Højtideligheden i kapellet eller kirken tager typisk omkring 30 minutter. Efterfølgende siges det sidste farvel. Enten ved rustvognen, der kører kisten til kremering eller på kirkegården, når kisten skal sænkes i jorden.
Må man spille andet musik i kirken end salmer?

Alt hvad der er relateret til ceremonien i kirken, skal aftales med præsten. Hvis det er et ønske, at der synges eller spilles et stykke musik, der har særlig stor betydning for afdøde eller de pårørende, aftales dette med præsten.

Udsmykning af kirke eller kapel?

Udsmykning af kirke

Udsmykning af kirken eller kapellet ligger ofte de pårørende på sinde. Det er som regel blomster der bruges som pynt, men har du andre ønsker, så skal det aftales med præst og kirketjener. Nogle har planlagt deres egen begravelse eller bisættelse i detaljer, mens andre slet ikke har nogen ønsker. Hvis afdøde ikke har ønsket noget specifikt, er det op til de pårørende at beslutte om der eventuelt skal udsmykning til.

Hvad må du i kirken?

Kirken tillader næsten altid en lille blomst i en vase ved indgangen til stolerækken. Herudover er det muligt at få tilladelse til alterbuketter eller særlige blomsterarrangementer. Ofte bliver de blomster der bliver taget med til bisættelsen eller begravelsen lagt rundt om kisten, eller i forlængelse af kisten. Deltagerne ved højtiden afleverer blomster til bedemanden eller kirketjeneren. De sørger så for at udsmykke kirken med de afleverede blomster.

Udsmykning af kapel

Hvis højtideligheden afholdes i kapellet er der næsten ingen grænser for hvordan I kan pynte op, så længe det hele kan tages med efter højtideligheden. I kan tage salmer eller jeres egen musik med. I kan også få en til at komme og spille på det klaver der ofte står i kapellet. I kan pynte op med masser af lys, eller forskellige blomsterarrangementer. Rosendahls Begravelsesforretning har kontakt til forskellige blomsterhandlere og blomsterbindere, som kan være behjælpelige med at lave netop den udsmykning du ønsker.

Hvad koster blomster til begravelse?

Blomster til begravelse eller bisættelse er mange ting. Det kan både være de blomster der er ved kirke sæderne og ved alteret, til de blomster som deltagerne kommer med, og kistepynten som mange vælger til at stå ovenpå kisten. Flere og flere er også begyndt at bruge afskedsroser, som lægges på kisten inden rustvognen kører med den. Eller når kisten er sænket i jorden.

Prisen på blomster til begravelse eller bisættelse er derfor meget forskellig. Fra få kroner til mange tusinde kroner. Få derfor et overslag af bedemanden, inden du vælger den helt store pakke. Se eksempler på blomster til bisættelse og begravelse her.

Hvad koster en kiste? / Hvad koster en urne?

En kiste koster fra et par tusinde for en barnekiste til 40-50.000 i ekstreme tilfælde.

De fleste vælger en hvid basis kiste - se priser her.

En urne kan fås i mange materialer og flere kvaliteter. Der er både de nedbrydelige urner, og dem der holder "for evigt". Se pris på urner her

Hvordan søger man begravelseshjælp?
Det er normalt bedemanden der søger om begravelseshjælp.
Du kan også selv ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk. Vi hjælper dig gerne med at ansøge begravelseshjælp. Ønsker du dette skal du blot underskrive en fuldmagt om, at vi varetager ansøgning af begravelseshjælpen.
Der er flere forskellige former for begravelseshjælp.
• Den offentlige begravelseshjælp for alle der er født før 1. april 1957, samt alle der ikke har nogen formue, og alle børn under 18.
• Den private begravelseshjælp gennem Sygeforsikringen Danmark
• Øvrig begravelseshjælp fra forsikringer og opsparinger.
Hvor bliver man begravet, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?

Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken, findes der kapeller, hvor højtideligheden kan afholdes. Her kan ceremonien både foregå med eller uden en præst og der er flere muligheder end i kirken.

Man kan godt blive begravet på danske kirkegårde, selvom man ikke er medlem af Folkekirken.

Hvad koster en gravsten? Hvad koster et gravsted?

En gravsten koster fra omkring 4-5.000. Der er meget stor forskel på stenens størrelse og kvalitet. Desuden er der stor forskel på behandling af stenen, og de bogstever der skal stå på den. Derfor er gravstenens pris noget man skal finde ud af sammen med stenhuggeren.

Gravstedets pris er forskelligt alt efter hvor man bor, og hvilken kirkegård man ønsker at benytte. Alle kirkegårde kan benyttes. Dog kan der være forskel på om man er medlem af folkekirken eller ej. Og det kan også betyde noget om man bor i sognet hvor kirkegården ligger, eller ej. Prisen er fra gratis til mange tusinde kroner.

Skal jeg kontakte skifteretten?

Når et dødsfald er sket, vil Skifteretten automatisk kontakte dig - op til 14 dage efter, dødsfaldet er sket.
Du behøver derfor ikke foretage dig noget, og kan derfor blot vente på du bliver kontaktet.

Kan jeg planlægge min egen begravelse?

Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vi hjælper dig gerne.

Mange vælger at udfylde Min Sidste Vilje. Udfylder du ”Min sidste vilje”, gør du tiden efter din bortgang nemmere for dine efterladte, da de ikke behøver tage stilling til, hvad du måtte ønske, og samtidig får du den begravelse du ønsker.

Findes der bæredygtige begravelser?

Ja. Man kan i dag blive begravet i bæredygtige kister og urner. Derudover findes der over hele landet skovkirkegårde.

I Nordsjælland kan man få en skovbegravelse på Esromgaard Skovbegravelsesplads og Høsterkøb Kirkegård, ligesom en del af kirkegården er indrettet som skovbegravelsespladser på Farum Kirkegård, Mariebjerg Kirkegård i Gentofte og Lyngby Parkkirkegård.

Rustvogn bedemand

Kontakt Rosendahls Begravelse, din bedemand, for at høre mere

Sidder du inde med spørgsmål som ”Hvad koster en bedemand?” eller ”Hvor lang tid tager det at arrangere en begravelse?” – så er du meget velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at guide og rådgive dig, så du får overblik over situationen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om “Min sidste vilje”, kan vi også informere om dette.

Ring til vores begravelsesforretning på telefon 48 26 06 76 eller send en e-mail til info@rosendahls-begravelse.dk.

Henvendelser besvares inden for 1 time i normal åbningstid.

11 + 9 =